Den forbudte dør


I dit barndomshjem findes en dør
som du ikke åbne tør
for det har været dig forbudt.
Bag døren og dens trin
finder du ikke øl eller vin
og heller ikke kugler og krud.

Bag døren en trappe findes
og barndommen du vil mindes
og den til kælderen fører.
Når du i kælderen kommer ned
forstår du, at du en masse ved
og du dit ubevidste jeg du søger.

Når du nu kender dig selv igen
skal du til det hjørne gå hen
hvor du ser en marmorsøjle.
På denne står - af guld - et skrin
og nu ved du, at den er din,
den i skrinet lagte Livets nøgle.



Opdateret d. 31.8.2005